Vielsesringe

I skal bære og nyde jeres vielsesringe hele livet efter jeres store dag, derfor ved Signe, hvor vigtige disse betydningsfulde ringe er og vil blive for jer begge.

Signe vil derfor guide og vejlede jer og gennemgå de mange muligheder og materialer der er. Det er nemlig vigtigt at kende til, når I skal vælge de helt rigtige ringe til netop jer. Kig forbi butikken når det passer jer eller book et møde med Signe, så I sammen kan få drømme om materialer og designs til at gå i opfyldelse.

Signe har i mere end 10 år guidet par til at vælge de ringe, som netop passer til den person man er. Det er vigtigt at begge føler sig godt tilpas med deres ring. Det er en proces at fremstille personlige vielsesringe og derfor er I selvfølgelig med på sidelinjen under processen. Signe lover jer, at hendes håndlavede ringe, med så mange minder og fortællinger i, er det hele værd at planlægge og vente på.